Regler for vinterdæk
i DK og nabolandene
Regler for vinterdæk i DK og nabolandene
Regler for
Vinterkørsel
Korup DÆKservice
Nye regler for vinterkørsel i Danmark
Fra 1. juli 2025 er færdselsloven blevet ændret, så der stilles skærpede krav til dæk, når du kører i vinterføre. Det betyder, at du som bilist har ansvar for, at din bil altid er udstyret med dæk, der er egnede til vejr- og vejforholdene.
Teksten markeret med gult blev tilføjet.
§ 67 stk. 3. ”Føreren af et køretøj skal til enhver tid være opmærksom på, at køretøjet og eventuelt påhængskøretøj er i forsvarlig stand, særligt at styre-, bremse-, signal- og tegngivningsapparater samt lygter virker forskriftsmæssigt og sikkert, at køretøjet ikke er forsynet med åbenbart uegnede dæk, og at tilkoblingen til eventuelt påhængskøretøj er forsvarlig.”
Dette gælder alle typer motorkøretøjer.
Begrebet ”åbenbart uegnede” er ikke defineret.
Hvad betyder det for dig som bilist?
Det er nu skrevet direkte ind i loven, at bilen ikke må være forsynet med “åbenbart uegnede dæk”.
Sommerdæk betragtes som uegnede, når der er sne, is, sjap eller frost. Derfor skal du i vintermånederne køre på dæk, der er beregnet til formålet – typisk vinter- eller helårsdæk.
Krav til vinterdæk i Danmark
- Minimum mønsterdybde er fortsat 1,6 mm for person-, vare- og lastbiler samt busser og tilkoblede anhængere.
- For at være godkendt til vinterkørsel skal dækkene være mærket med 3PMSF-symbolet (Three Peak Mountain Snowflake).
- Selvom lovens minimum er 1,6 mm, anbefales det at have mindst 3–4 mm mønsterdybde på vinter- og helårsdæk for at sikre optimalt vejgreb.
Endnu skrappere regler for vinterkørsel i flere af vores nabolande.
I vores nabolande Tyskland, Sverige og Norge kræves altid dæk med snefnug-symbol i vinterføre. I nogle lande kræves forøget mønsterdybde om vinteren, og det er vigtigt at sætte sig ind i reglerne ved udlandskørsel. SE REGLERNE PÅ “RÅDET FOR STØRRE DÆKSIKKERHED”→
Nye regler på vej i Sverige
Til orientering kan vi oplyse, at der også er nye vinterregler på vej i Sverige.
Der lægges op til, at perioden hvor der er krav om vinterdæk udvides med 4 uger.
Det vil dermed være påkrævet at køre på vinterdæk med snefnug-mærkning i vinterføre fra 10. november til 10. april.
Referencer:
- https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1312
- https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/567 (§ 1, stk. 12)
- 3PMSF står for Three Peak Mountain Snowflake.
- https://www.fstyr.dk/privat/krav-til-koeretoejer/vejledning-om-daek
- https://www.fstyr.dk/erhverv/vejledning-om-daek
- https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/907 (punkt 8.02.002 (6) b)
Har du spørgsmål kan du kontakte os her
Er du på jagt efter nye vinterdæk
...med fælge?
Vi er altid klar på et godt tilbud til dig, uanset om det gælder vinterdæk, helårsdæk, fælge eller dæk og fælge.
Vi har lige nu supergode tilbud på 4 vinterdæk og fælge, både alufælge og stålfælge.
Du finder eksempler på tilbuddene her og er din bil ikke iblandt, kan du nemt kontakte os for at få din pris!
Dækopbevaring
– prøv vores 5 stjernede dæk hotel!
Skal du skifte mellem vinter- og sommerdæk og mangler du plads til opbevaring?
Lad os tage os af det hele for dig!
Hos Korup DÆKservice tilbyder vi førsteklasses opbevaring og service med vores 5-stjernede dæk hotel og All Inclusive løsning, så du lettere og hurtigere kommer på vejen igen
Find dine nye dæk her
Korup DÆKservice
Sommerdæk
Vinterdæk
Helårsdæk
Sommerdæk
Vinterdæk
Helårsdæk






Dæk
Erhvervs ydelser
Dæk til landbrug
Landbrugs ydelser









